Radonsikring

Hos Frisesdahl tilbyder vi, som en af få virksomheder i Danmark, at installere et Radonsug i dit hus, udvendigt eller indvendigt alt efter dine ønsker og behov.

Hvad er radon?

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart som dannes, når det radioaktive grundstof radium som er naturligt forekommende i undergrunden, henfalder. Radon lugter ikke og kan hverken ses eller smages og det fremkalder ingen umiddelbare bivirkninger. Det betyder imidlertid ikke, at radon ikke berører mange danskere – det gør den.

Langt størstedelen af de udsatte huse er enfamiliehuse, rækkehuse eller kædehuse.

Radonværdier du skal kende

Når man måler radon måler man ud fra radonværdier. Det vil sige, at har man en radonværdi i  huset på under 100 er mængden så lille, at den ikke udgør en sundhedsrisiko. Er radonværdien derimod mellem 100 og 200 skal der gennemføres et mindre indgreb som foreksempel en mekanisk ventilation for at nedbringe værdien. Ved radonværdier på 200+ vil det oftest være nødvendigt med et radonsug.

OBS!
Landsdækkende undersøgelser anslår, at 350.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau. Disse undersøgelser tyder også på, at ca. 300 tilfælde af lungekræft har radon som medvirkende årsag.

Hvordan kommer radon ind i huset?

Langt størstedelen af det radon der findes i indeklimaet, trænger ind i huse gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kældre og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v.

Som en hurtig løsning på det umiddelbare problem kan man med fordel forbedre udluftningen i huset. Hvis du derfor har en radonværdi på mellem 100-200 kan en mekanisk ventilation i huset, fortynde den radon der er i luften og dermed forbedre radonværdien så meget, at det ikke vil være nødvendigt med et radonsug.

OBS!

Vi udfører radonsug…

…Fordi det, ud fra vores erfaring er den mest effektive og langtidsholdbare løsning.

Radonsug betyder, at vi installerer et sug under gulvet, som skaber et svagt vakuum og suger radon ud af jorden under huset. Suget bliver individuelt reguleret således, at den kun fjerner det luft, der er i overskud. Der skal ikke fjernes så meget, at der trænger varm luft ned i jorden under huset, hvor Radon er blevet suget ud. Den Radon, der bliver suget ud bliver, gennem afkast, udledt i naturen, hvor det hører til helt naturligt.

Radonsug kan både udføres indvendigt og udvendigt, alt efter konstruktion og omgivende terræn.

Radonsug:
Et sug, der suger radon ud og frigiver det i naturen, hvor det hører til. Dette installeres under gulvet.

Radonsikring:
Tætning af revner i huset, som radon kan komme igennem.

Indvendig eller udvendig sug?

Indvendigt radonsug Udvendigt radonsug
Udluftningen bliver installeret indvendigt og bliver enten ført op og ud af en ubrugt ventilationskanal, en skorsten eller gennem taget. Udluftningen bliver ført direkte ud af huset og ventilatoren placeres eksempelvis i et udhus eller garage. Alternativt kan der opsættes en 1,5m høj galvaniseret stander, som eks. placeres i et bed.
Eftersom udluftningen bliver udført indvendigt, vil den naturlige opstigning i røret, der kommer fra varmen i huset, øge effektiviteten af suget. Ved udvendig sug, kan vi suge under så mange rum som muligt og dermed minimere vakuum og på denne måde skabe så lille en afstand fra yderpunkterne til drænet.
Kan udføres, hvis man har kælder og kan være nødvendig ved store terrænskift og/eller forskudt plan. Kan udføres i de fleste huse.

Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal afskrive radonsikring, som en løsning for at nedbringe radonværdierne i hjemmet.

Leif Thomassen
Sagsansvarlig og kloakmester

M: +45 20607010
E: lth@frisesdahl.dk

Hans Frisesdahl A/S Estrupvej 17 6600 Vejen
T: +45 75360743
E: hans@frisesdahl.dk

Hans Jørgen Frisesdahl
Direktør, sagsansvarlig, miljøafd.

M: +45 20607000
E: hj@frisesdahl.dk