Den 17/3 havde vi besøg af den lokale Venstres borgmesterkandidat Christian Lund, folketingsmedlem Anni Matthiesen V og økonomiminister Stephanie Lose V . De var rundt ved familieejede virksomheder. Vi kunne med stolthed fortælle om vores enterprise indenfor miljøoprensninger, opbygning af afværgeanlæg, grøn omstilling og ESG. Derudover fik vi en god snak om, hvordan vi løfter vores samfundsansvar ved, at hjælpe de unge mennesker, der har boglige udfordringer videre i deres uddannelse. For hos de grønne vægter vi de unge meget højt. Vi går ind for, at der er plads til alle på arbejdsmarkedet, hvis vi bare hjælper dem på rette vej. Det var et spændende og givende besøg og vi er glade for, at de havde lyst til at ligge vejen forbi os.